Hvordan bliver jeg autoriseret til at håndtere asbest?
Forstå reglerne for asbesthåndtering med denne guide
Asbesthåndtering kræver særlige tilladelser og kompetencer, og det er vigtigt at følge de korrekte procedurer for at sikre, at arbejdet udføres sikkert og i overensstemmelse med loven. Hos VALIDAN har vi gjort det nemt for dig at forstå processen, så du hurtigt kan komme i gang.
Hvem skal have autorisation til at håndtere asbest, og hvorfor?
Autorisation til håndtering af asbest er nødvendig for alle virksomheder, der arbejder med opgaver, hvor der er risiko for at støde på asbest. Formålet med denne autorisation er at beskytte arbejdstagere og miljøet mod asbestens skadelige virkninger. Det er lovpligtigt at have denne autorisation for at sikre, at arbejdet udføres korrekt og under sikre forhold.
Du må ikke arbejde med asbest uden autorisation!
Uden autorisation må du fra d. 1 januar 2025 ikke udføre arbejde, der involverer asbest. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er den eneste undtagelse, at ”Ikke-autoriserede virksomheder og private må dog udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter” (Kilde: Sikkerhedsstyrelsen). I praksis vil arbejde med asbest uden autorisation derfor være forbudt, og kan medføre stor bødestraf for både virksomheder og private. Det er derfor afgørende, at du gennemfører de nødvendige kurser og får din autorisation på plads, hvis du ønsker at arbejde med opgaver, hvor der kan forekomme asbest.
Sådan opnår du din autorisation til asbesthåndtering:
- Gennemfør AMU-kursus:
Det første skridt er, at dine medarbejdere skal gennemføre et 4-dages AMU-kursus, der dækker de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger og procedurer for håndtering af asbest. Du kan finde et selv, ellers har VALIDAN en genvej til dig her - Udpeg en fagligt ansvarlig person:
Virksomheden skal udpege en fagligt ansvarlig person, som skal gennemføre yderligere 2 kursusdage for at få en dybere forståelse af reglerne og kravene for asbesthåndtering. Du kan se en list over uddannelsessteder her - Ansøg om at blive fagligt ansvarlig hos Sikkerhedsstyrelsen:
Efter at den fagligt ansvarlige har gennemført kurserne, skal virksomheden søge om godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen. Dette trin er nødvendigt for at sikre, at den fagligt ansvarlige lever op til alle krav og kan stå for asbestarbejde i virksomheden. Her er linket, du har brug for: Introduktion – Autorisation, ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig | Virk - Opdater eller opret et KLS-system:
Hvis din virksomhed allerede har et Kvalitetsledelsessystem (KLS), skal asbestarbejde nu tilføjes som en del af systemet. Har du ikke et KLS-system, skal der oprettes et, som skal godkendes og efterprøves af en godkendt kontrolinstans. Du kan frit vælge hvilken kontrolinstans, der skal godkende dit KLS-system, men vi vil naturligvis anbefale at du bruger VALIDAN, som prioriterer enkelhed, er markedsledende på priser og værdsætter god og pålidelig service. Hos VALIDAN kan du downloade og udfylde dit kvalitetsledelsessystem. Det gør du nemt og gratis med vores KLS-håndbog, som indeholder alt, hvad du skal bruge. - Bliv autoriseret til asbesthåndtering:
Tillykke! Det sidste skridt er at tilmelde dig hos VALIDAN. Vi sørger for, at du får din autorisation, så du fremover kan håndtere opgaver med asbest i dit virke.
Interesseret i et uforpligtende tilbud på din autorisation til asbestarbejde?
VALIDAN er din samarbejdspartner, når det gælder autorisation til asbesthåndtering. Vi prioriterer enkelhed, god og pålidelig service og et tæt samarbejde med vores kunder. Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at blive autoriseret, er du velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.